STIFTELSE AF ANPARTSSELSKAB
Anpartsselskaber forkortes ApS og betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS skal fremgå i selskabets navn.
Hvorfor etablere et anpartsselskab?
Det kan være en god ide med et ApS hvis du skal starte og eje din virksomhed sammen med andre, og hvis du skal gøre det alene.
En af de store fordele ved at stifte et ApS er, at der er begrænset hæftelse. Hvis virksomheden går konkurs, mister man kun det beløb man har indskudt i anpartskapital (fra 50.000 kr.), med mindre man har underskrevet en personlig kaution. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal gå fra hus og hjem, hvis virksomheden går ned.
Stiftelse
Et anpartsselskab kan stiftes af en person/selskab alene eller af flere i fællesskab.
Ved stiftelsen skal følgende dokumenter anvendes:
- Stiftelsesdokument: Indeholder grunlæggende oplysninger omkring ejere, kapitalens fremskaffelse m.m.
- Vedtægter: Indeholder selskabets grundlæggende informationer som regnskabsår, formål, tegningsregel m.m.
Stiftelsesdokuemt og vedtægter skal underskrives af selskabets stiftere.
Kapitalkrav
Det kræver en startkapital på mindst 50.000 kr. for at oprette et ApS. Den indskudte kapital kan kontanter eller aktiver, der indskydes og godskrives med deres aktuelle værdi (apportindskud).
Ejerforhold
Ejerne af selskabet er kapitalejere. Et anpartsselskab kan ejes af en eller flere personer eller virksomheder.
Hvis selskabet har flere ejere, afgøres størrelsen af ejerandelen af, hvor stort et andel af aktierne man ejer.
Har selskabet flere ejere, kan det være en god ide at lave en ejeraftale / aktionæroverenskomst. Heri kan træffes En ejeraftale kan bla. beskrive hvordan aktierne kan handles ved nye aktionæreres indtræden eller hvis en aktionær øsnker at udtræde.
Ledelse
Det er et krav at et anpartsselskab har en direktion, men det er frivilligt om der skal være en bestyrelse.
Årsrapport
Der skal udarbejdes en årsrapport som skal følge reglerne i årsregnskabsloven. Årsrapporten offentliggøres på cvr.dk.
Der er som udgangspunkt pligt til at lade regnskabet gennemgå af en revisor, men der er i visse situationer muligheder for at fravælge alt bistand fra revisorer.
Beskatning
Anpartsselskaber beskattes 22% i selskabsskat. Hvis der udbetales udbytte til privatpersoner skal der svares udbytteskat, der for et grundbeløb er lavere end almindelig indkomstskat. Er man derimod ansat i selskabet, skal man af sin løn betale sædvanelig indkomstskat.
Læs om STIFT AKTIESELSKAB her
Kontakt os helt uforpligtende ved at sende os en mail her eller ring til os på +45 75 50 17 66