Sønderup & Partnere A/S

Sønderup & Partnere A/S, registrerede revisorer Kolding

  • Profil
  • Kompetencer
    • Etablering af virksomhed
      • Stiftelse af aktieselskab (A/S)
      • Stift ApS
      • Stiftelse af iværksætterselskab (IVS)
      • Start enkeltmandsvirksomhed
      • Start I/S
      • Stift K/S
    • Regnskab
      • Revision
      • Udvidet gennemgang
      • Review
      • Assistance med opstilling af regnskab
      • Forvaltningsrevision
      • Regnskab andelsboligforening
    • Omstrukturering
      • Virksomhedsomdannelse
      • Skattefri aktieombytning
      • Spaltning af selskaber
      • Fusion af selskaber
    • Øvrig rådgivning
      • Skatterådgivning
      • Momsrådgivning
      • Virksomhedsskatteordningen
      • Kapitalafkastordningen
      • Generationsskifte af virksomhed
      • Budgettering
      • Tvangsopløsning og genoptagelse af selskaber
      • Bogholderi
      • Outsourcing af løn, adminitration og erhvervsservice
  • Bogføringssystem
  • Download
  • Job
  • Rådgivning
  • Kontakt
  • Mit Drev
  • GDPR
Du er her: Forside / Revisorrådgivning / Medarbejderaktier får måske en renæssance

Medarbejderaktier får måske en renæssance

2. juni 2016 af Revisor1

Fra 1. juli 2016 er det igen muligt at tegne individuelle medarbejderaktier på særlige skattemæssige vilkår, hvilket har været stoppet siden 2011. De nye regler gælder alene aktieselskaber.

Folketinget har netop vedtaget nye regler, som i korthed går ud på, at et selskab kan tilbyde sine medarbejdere aktier som en del af lønpakken.

Medarbejdere kan udskyde skat

Fordelen ved medarbejderaktier er for det første, at medarbejderen kan udskyde skatten af vederlaget. Beskatningen sker først den dag, hvor medarbejderen sælger medarbejderaktierne. Det vil sige, at der hverken sker beskatning på tildelingstidspunktet eller på købstidspunktet.

For det andet kan der være en lille fordel ved at flytte en del af lønnen til aktieindkomst. Som tommelfingerregel er det kun en fordel at modtage medarbejderaktier i stedet for løn, hvis medarbejderen betaler topskat.

Skat på medarbejderaktier beskattes som aktieindkomst ved salg af aktierne.

Selskabet kan ikke trække udgiften fra

Ved medarbejderaktier har selskabet ikke fradrag for udgiften, som det er tilfældet med løn. Endvidere er der en del administrativt arbejde ved at tildele medarbejderaktier. Selskabet kan dog fratrække udgifterne til administration af medarbejderaktieordningen.

Værdien må ikke overstige 10 procent af årslønnen

Den vigtigste betingelse for at anvende de nye regler er, at værdien af medarbejderaktier ikke må overstige 10 procent af årslønnen på det tidspunkt, hvor tildelingen sker. Hvis årslønnen er på 500.000 kroner, kan medarbejderen altså kun modtage værdier i form af medarbejderaktier på maksimalt 50.000 kroner årligt.

 

Kilde:  Din Revisor Informerer 2. kvartal 2016

Skrevet i: Revisorrådgivning

Brug for ny revisor?

Få et uforpligtende opkald

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke*
Din indtastning gemmes i 30 dage, hvorefter den automatisk slettes fra vores besked-kø.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Sønderup & Partnere A/S · Sydbanegade 2 B, 1. · 6000 Kolding · Tlf. +45 75 50 17 66 · CVR 27 90 50 72 · kontakt@revisorkolding.dk